En fremtid for Europa – Det er muligt!
Identitære aktivister var i dag i aktion foran Europa-Huset med røg, banner og megafon, for at støtte den græske kamp for at beskytte Europas ydre grænser. Europa kan have en fremtid, men det er op til europæerne. Hvis vi som hidtil overlader vores sikkerhed til en fjendtlig magt, eller som i 2015 vælger at lade migrantstrømmen vandre ind, så har vi ikke kontrol over vores egen skæbne, og det vil med tiden føre til vores undergang. Men vi har et valg – Det er på tide, at vi tager kontrollen over vores lande tilbage og bygger det Fort Europa, som der er behov for.
Byg Fort Europa
EU har lovet sølle 100 grænsevagter mere til Frontex – hvilket ikke forslår meget. I Danmark sender vi lystigt soldater til ørkenstater, og vi ser gerne den samme iver, når det kommer til beskyttelsen af Europa. Frontex er i dag slet ikke i stand til at forsvare Europas grænser. Der er tale om ganske få mand, så det er reelt op til EU’s medlemsstater.
Grækenland kaldes af og til vor civilisations vugge. Nu står de overfor en migrantstrøm på 3,6 millioner, som de får svært ved at afværge på egen hånd. Tiden er knap, og derfor mener Generation Identitær, at alle skal hjælpe til. Det er ikke bare den græske grænse, der er tale om, men den europæiske grænse. Vi er glade for, at der er flere lande, heriblandt Danmark, der har tilbudt sin støtte, men vi vil naturligvis se, at det er reel støtte til at beskytte grænsen før vi tror det. En ting er ord, en anden er handling.
Europa
bør tage sin skæbne tilbage og beskytte sine egne grænser. Vi kan
starte her og nu i Grækenland, og derefter bygge det Fort Europa,
der er brug for!
En fremtid for Europa – Det er
muligt!
Byg Fort Europa!