I går morges blev tre mennesker dræbt i et islamistisk terrorangreb i Nice og flere andre blev såret. Igen blev Europa angrebet på et symbolsk sted og på en symbolsk dag: I en kirke og på Muhammeds fødselsdag. I dag var aktivister fra Generation Identitær på gaden i Aalborg, i Aarhus og foran den franske ambassade i København for at give islamisterne modstand.
I København havde den radikale islamistiske gruppe Hizb Ut Tahrir havde kaldt til demonstration mod det de kalder ”Frankrigs angreb mod islam”. Det er det de kalder reaktionen på det terrorangreb, hvor en fransk skolelærer blev halshugget på åben gade for at have vist en tegning i et klasselokale. Her var de københavnske aktivister helt i front for at fortælle islamisterne, at vi ikke vil have dem i Europa. Vi er solidariske med det franske folk, og vi vil ikke stiltiende acceptere at islamister indtager vores gader for at fejre mord på europæere. Send islamisterne hjem! Europa er vores!
Alt for længe har politikere bildt os ind, at der bare lige skal skrues på de rigtige knapper, så vil det hele blive harmonisk, og vi vil ikke længere leve med masseindvandringens fatale konsekvenser. Det kommer aldrig til at ske – integration er og bliver en løgn. I stedet må vi leve med dagligt tyranni, vold og terror, der endda rammer vores allerhelligste steder. Hvor mange flere hoveder skal der skæres af akkompagneret af Allah Akhbar-råb, før vi trækker en streg i sandet? Hvis ikke vi siger fra, så vil der rulle mange hoveder endnu.
I Frankrig har man efter angrebet på skolelæreren strammet grebet om islamisterne, og sendt flere hjem. Det er langt fra nok, men det er dog noget og det viser, at det kan lade sig gøre. Danmark bør følge trop og sende dem ud, som ikke ønsker at være her, men i stedet forsøger at omdanne Danmark til Mellemøsten. At sende de mest ekstreme islamister ud, er dog ikke nok, for så længe vi har en stor andel af mennesker med islamisk baggrund i landet, ligeså længe vil der være grobund for islamistisk terrorisme i vores midte. Gerningsmanden var netop kommet til Europa som flygtning i september og kunne færdes frit i blandt os. Det var nemt for ham at gennemføre sit angreb. Derfor skal man ikke kunne søge spontan asyl i Europa, og der må iværksættes omfattende tiltag for remigration, sådan at andelen af ikke-vestlige reduceres væsentligt, således at vores lande atter kan blive trygge.
Generation Identitær mener, at det må være op til os i Europa at bestemme, hvad der skal ske med vore egne lande, vores folk og vores fremtid. Men det er også op til os som europæiske borgere, at kræve dette. Tager vi ikke selv styringen over vores egen skæbne, er der andre der gør det. Vi opfordrer alle, der deler målet om at der også skal være et Danmark og et Europa i fremtiden, til at engagere sig politisk. Enten i et politisk parti eller som aktivist i Generation Identitær. Problemerne går ikke væk af sig selv, og dit land har brug for dig.
Se hvordan du kan blive aktiv her.
Send islamisterne hjem! Europa er vores!