LOADING

Type to search

Angående angrebet i Avignon

Gerningsmanden i Avignon i Frankrig var ikke en del af Generation Identitaire.

I forbindelse med angrebet i Avignon, hvor en sindsforvirret mand truede tilfældige forbipasserende mens han sagde usammenhængende ting, og derefter løb mod politiet med en pistollignende genstand i hånden, hvorefter han blev dræbt, er det kommet frem, at han bar en jakke fra Generation Identitaire i Frankrig. Da der cirkulerede et billede af den afdøde gerningsmand, hvor man kunne se jakken, kontaktede Generation Identitaire af eget initiativ straks den franske efterretningstjeneste, for at høre om de kunne hjælpe med oplysninger.

Ikke en del af Generation Identitaire

Det står helt klart, at gerningsmanden ikke har haft været aktiv hos Generation Identitaire. Jakken har man kunne købe frit via Generation Identitaires netbutik indtil for et år siden. Man kender intet til hans motivation for gerningen. Han var angiveligt oppe at skændes med nogle tilfældige mennesker på gaden inden han begyndte at true. Politiet behandler ikke sagen som terror.

Selvom denne person ikke har forbindelse til Generation Identitaire eller der er noget, der tyder på at han deler identitære synspunkter eller at han var motiveret af politik, så vil vi som vi så ofte før gerne benytte lejligheden til at sige, at vi tager afstand fra al politisk vold. Den pan-europæiske identitære bevægelse er og bliver en ikke-voldelig bevægelse.

Generation Identitaire står fast mod islamismen

Vi vil altid kæmpe mod den islamistiske terror i Europa, selv om vi møder modstand, falske anklager og meget andet i den kamp. Flere medier i både Frankrig og Tyskland har forsøgt at knytte den franske identitære bevægelse til angrebet i Avignon på grund af den jakke gerningsmanden bar i et forsøg på at relativisere islamistisk terror, og sætte lighedstegn med dem, der kæmper med ikke-voldelige midler og dem, der skærer halsen over på os europæere på vores gader og i vores kirker. Det er en falsk ækvivalens, som kun har til formål at tjene de politisk korrektes sag. For der er intet de hellere ville end at lukke munden på de, der er systemkritiske, så de i ro og mag kan fortsætte deres destruktion af det Europa vi har fået i arv.

Dette får de heller ikke held med denne gang. Generation Identitaire kan ikke holdes ansvarlige for andre menneskers handlinger. Derimod føler alle de europæiske identitære bevægelser sig ansvarlige for Europas fremtid. Det er ikke et ansvar nogen af os tager let på. Både den franske og resten af de identitære bevægelser i Europa vil ufortrædent fortsætte arbejdet for at der også er et Europa om 100 år.

Europa er vores.