LOADING

Type to search

Aktivisme

Optog i Paris til ære for Sankt Geneviève

Hvert år i januar afholder franske patrioter et optog for Paris’ skytshelgen Sankt Geneviève. En anledning til at fejre den lokale kultur og tradition. I år deltog også danske patrioter, og her kan du læse en beretning fra begivenheden og om vigtigheden i at vi, som europæere holder fast i vores lokale traditioner og giver dem videre til dem, der kommer efter os.

Ankomst

Fredag ankom vi til Paris. På vejen var vi via beskeder blevet guidet gennem den franske offentlige transport af en lokal patriot fra Generation Identitaire. Da Paris var ramt af strejker, var det lidt sværere end normalt at finde den rigtige vej, så det var en stor hjælp. Da vi mødtes med vores ”guide”, havde han planlagt en tur for os, som overraskende varede 4 timer, hvor vi blev introduceret for mange af byens seværdigheder. Vi sluttede vores sightseeing-tur af med at besøge ”La Nef”, som er et af mange huse, som GI Frankrig ejer. Her var vi inviteret til fest for både medlemmer af Generation Identitaire og deres venner og støtter.

La Nef er placeret på et hjørne af en af Paris’ små gader, men har alligevel lokaler af en god størrelse. Det er hyggeligt indrettet med en masse billeder af diverse aktioner, demonstrationer og andre happenings på mange af væggene. Når man kommer ind ad døren, er der et hygge-område på højre hånd og fortsætter man lige ud, er der en bar, som fint er dekoreret med en masse øl – lokale produkter, naturligvis. Vi blev mødt med smil og folk var meget imødekommende. Især efter de fandt ud af vi var fra Generation Identitær i Danmark.

Der var en meget positiv og energisk stemning blandt dem, der snakkede og lyttede med, når der blev talt om hvor gode, modige og motiverende aktioner eller demonstrationer, de forskellige lande hver især har lavet – Tyskland, såvel som Frankrig eller Danmark. Gæstfriheden var i det hele taget overvældende, og det var en glimrende opvarmning til optoget om lørdagen, hvor vi skulle være med til at fejre Paris’ skytshelgen, Sankt Geneviève.

By Unknown[1], Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=869298

Optog for Sankt Geneviève

Sankt Geneviève levede i det femte århundrede, og ifølge overleveringerne, reddede hun Paris fra Attila og hans hunner igennem bøn. Da byen nogle år senere blev besat af en anden fjendtlig magt, var det Sankt Geneviève, der sørgede for mad til de sultende, og fik den besættende magts konge til at frigive sine fanger. Legenden lever videre og optoget for at fejre denne vigtige person i Paris’ historie skulle foregå om lørdagen.

Vi mødtes med en masse franske aktivister på en stor båd, der lå smukt på Seinen. Der var god atmosfære og man kunne købe spændende bøger og andet ombord på båden. Efter et stykke tid var det tid til at bevæge sig mod optoget. Imens vi gik mod stedet, hvor optoget skulle begynde, var der nærmest en episk stemning. Folk havde høj energi, og der blev i kor råbt ”Generation identitaire!”. Undervejs stoppede vi op – der blev tændt flares, og der blev holdt om hinanden, imens der igen blev råbt slagord.

Lige inden optoget skulle begynde, stod folk stille og roligt og snakkede med hinanden, og der blev uddelt flag og fakler. Der var nok omkring 500 mennesker. Så begyndte optoget at bevæge sig, og klassisk gammel fransk musik blev sat på, imens folk gik i stilhed. Det var meget rørende og stærkt. Nok blev jeg rørt af musikken, men at se det franske folk, både dem som var med i optoget, men også dem som tilfældigvis kom forbi, og opleve, at alle blev rørt af det, var en særlig oplevelse. Under hele optoget var det en blanding af at gå i stilhed til den rolige men episke musik, og til at der gennem megafoner blev råbt, hvor vi efterfølgende i kor gentog det, som blev sagt. Det var en kombination af både det følsomme, rolige og sårbare, og det energiske, som gav en god følelse af enhed og fællesskab.

Efterfølgende tog vi tilbage til båden, hvor der var fest. Generation Identitaire og venner var meget venlige og sørgede for os. Der var både mad og drikke, og senere på aftenen kunne man opleve gammel fransk folkedans, som alle deltog i. På båden var der en super god stemning. Alle var glade og hilste og krammede hinanden. Her talte man med nye såvel som gamle venner, imens man nød en øl eller tre. Festen sluttede sent, og vi gik herefter trætte og opløftede i seng.

Europæiske traditioner

At se de franske traditioner udfolde sig var en stor oplevelse. Europa er et rigt skatkammer og kultur og traditioner, som tilsammen udgør en enorm stor mangfoldighed. En ægte mangfoldighed, der står i modsætning til den forlorne ”mangfoldighed”, som tilhængere af multikulturalisme taler om, som giver os en kebabshop med det samme uspiselige mad på hvert eneste gadehjørne i vores byer. Det er så uendeligt vigtigt, at vi som europæere holder fast i vores unikke traditioner, så de ikke går tabt, men derimod gives videre til de næste generationer.

Ligesom de venner, som tog så godt imod os i Paris, har vi som danskere vores egne skikke, som er en vigtig del af dem vi er. I den pan-europæiske identitære bevægelse, arbejder vi for at bevare de unikke identiter, som vi hver især har. De europæiske folk er igennem tusinder af års historie stærkt forbundne, men vi besidder også alle sammen distinkte kulturer. Globalistisk massekultur, opløsningen af normer og masseindvandringen er alle faktorer, der er med til erodere de traditioner og den kultur, som vi har modtaget fra vores forfædre, og netop derfor er det vigtigt, at patrioter mødes omkring deres egne højtider og skikke. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi at miste det.

Herfra skal lyde et stort tak til de franske patrioter, der havde inviteret til et fantastisk arrangement. Vi håber at deltage igen næste år. Skulle du også have lyst til at blive en del af et patriotisk fællesskab, så bliv aktiv med os. Se hvordan her.

Tags: