Islamisk Trossamfund har ansøgt om tilladelse til at kalde til bøn fra deres moskéer i anledning af ramadanen. Generation Identitær siger klart nej til bønnekald i Danmark. Det hører ikke hjemme på dansk grund, og det kommer det aldrig til. Ønsker man en islamisering af Danmark, anbefaler vi, at man i stedet bosætter sig i et islamisk land, hvor offentlige bønnekald er den gældende norm.
“Baggrunden for anmodningen er at give psykisk støtte til muslimer, mens den overfor ikke – muslimer ville være bevis på, at Danmark er et mangfoldigt land, der respekterer forskellighed. Det er Dansk Islamisk Trossamfunds opfattelse, at der er behov for psykisk støtte og motivation til borgerne fra de i Danmark eksisterende trosretninger, således at vi i fællesskab kan bevise, at vi i Danmark står sammen i denne svære tid, uanset religiøs overbevisning. ”
– Islamisk Trossamfund
Brev til ministeren
I følge et dokument på Islamisk Trossamfunds hjemmeside, har organisationen ansøgt både kirkeministeren, integrationsministeren og en række borgmestre om at få lov til at kalde til bøn. Der er tale om det helt klassiske bønnekald, hvor man bl.a. råber ”Allah huakbar” flere gange. Det har hidtil ikke været tilladt i Danmark, men i anledning af at ramadanen falder midt under coronakrisen, ønsker man nu at få det indført.
Islamisk Trossamfund skriver selv:
”Under denne vanskelige tid har vi anmodet Kirkeministeren og en håndfuld borgmestre om at give tilladelse til oplæsning af bønnekald fra vores moskeer. Baggrunden for anmodningen er at give psykisk støtte til muslimer, mens den overfor ikke – muslimer ville være bevis på, at Danmark er et mangfoldigt land, der respekterer forskellighed. Det er Dansk Islamisk Trossamfunds opfattelse, at der er behov for psykisk støtte og motivation til borgerne fra de i Danmark eksisterende trosretninger, således at vi i fællesskab kan bevise, at vi i Danmark står sammen i denne svære tid, uanset religiøs overbevisning. ”
I følge trossamfundet er det således ikke bare for deres egen skyld, men det er simpelthen er stor chance for at danskerne kan vise, hvor enormt mangfoldige vi er. For det første har vi alt rigelig mangfoldighed i Europa uden gadevold, kebab-butikker på hvert gadehjørne, omfattende moms-svindel og hvad der ellers følger med den ”mangfoldighed”, der tales om her. For det andet, så står vi allerede sammen i Danmark, altså os, der overholder retningslinjerne, og ikke er i gang med bandekrig, holder vores vandpibecafeer åbne, og så videre. Et bønnekald vil derfor kun tjene et formål: en yderligere islamisering af Danmark, og det siger vi klart nej tak til.
Islamisk Trossamfund fortsætter:
”I den anledning anmoder vi, Integrationsministeren, om at tillade bønnekald fra vores menigheder. Vores ønske om bønnekald handler om en simpel aktivitet, idet en imam skal læse bønnekald gennem mikrofon, der maksimum kan høres indenfor en radius på 10 meter. Det er alene de tilfældige forbipasserende, der ville kunne høre bønnekaldet, hvorfor aktiviteten ikke ville være i strid med forsamlings -forbuddet. Vores frivillige ville optage bønnekaldet og lægge det ind på vores hjemmeside og sociale medier. Vi ønsker tilladelse til denne aktivitet primært om fredagen, og hvis det er muligt flere gange om dagen.
Vi bemærker desuden, at tilsvarende aktivitet er foretaget i mange andre europæiske lande med stor opbakning og succes.”
Ja, man vil råbe flere gange om dagen, hvis man får lov og det vil naturligvis kunne høres mere end 10 meter væk, for der er næppe en megafon, der er så svag, at dens begrænsning er sølle 10 meter. Det er klart et forsøg fra Islamisk Trossamfund på at udnytte coronakrisen til at få lov til noget, som de har ønsket i årevis.
Ingen Allah huakbar-råb her
Allah huakbar! Sådan starter bønnekaldet, og ordene gentages fire gange. De samme ord, som vi igen og igen har hørt i Europa, når vores brødre, søstre, børn og forældre er blevet kørt ned, skudt, bombet eller stukket ned i vores byer. At høre dette råb runge i gaderne vil næppe, som trossamfundet mener, samle os på tværs af religioner. Det vil være en ydmygelse, og det vil minde os om, hvad vi er blevet udsat for som konsekvens af masseindvandringen.
I den forgangne tid har danske kristne for første gang nogensinde oplevet lukkede kirker under påsken. De har pænt måtte affinde sig med situationen af hensyn til almenvellet. Det har naturligvis været svært for mange af dem, at de ikke kunne fejre denne allervigtigste tradition. At kristne, der har været afskåret fra at fejre de traditioner, som hører hjemme her, oven i købet skulle tvinges til at høre på islamiske bønnekald, ville være at føje spot til skade.
Ingen bønnekald i Danmark! Nej til islamisering!