Hjælp til udsatte danskere

Aktivister fra Generation Identitær uddelte torsdag mad til socialt udsatte danskere. I denne tid er det særligt svært for mange danskere at bevæge sig udenfor hjemmet, især hvis de i forvejen er svækkede af andre lidelser, da dette gør dem særligt sårbare, hvis de skulle blive inficerede med coronavirus. Mange socialt udsatte er uden et større netværk eller familie, der kan hjælpe og har heller ikke så mange midler. Derfor besluttede vi i Generation Identitær at træde til og hjælpe i denne svære tid. Der blev naturligvis holdt afstand og taget de nødvendige forholdsregler.

Svært for mange danskere

I en tid, hvor vi ved, at der er mange danskere, der har det svært, er det vigtigt, at vi er villige til at gøre en ekstra indsats, hvis vi kan. Derfor har vi været ude og tage kontakt med folk der kunne have brug for hjælp, for at høre om der var noget vi kunne gøre. Det var især det med at kunne få fat i mad, der var svært, og også angsten for at blive smittet, når man i forvejen er svag, der var et problem for dem, som vi snakkede med. Så det var oplagt for vores aktivister at købe mad ind, pakke det og bringe det til døren. Det er naturligvis kun en lille ting, i forhold til den store indsats som så mange yder i disse dage-

Står sammen

Vi er som danskere vant til at vores velfærdsstat ordner det meste, men i en periode, hvor der mest er fokus på at bekæmpe coronavirus, og visse offentlige services måske ikke ydes i samme omfang, så kan nogen godt blive glemt, så træd til, hvis du kan og har overskud til det. Det er en god lejlighed til at huske på, at danskerne er forbundne af slægt, historie og kultur, og at vi ikke bare er en samling frit svævende individer, der ikke har brug for hinanden. Derfor vil vi gerne hylde alle dem, der gør en stor indsats i øjeblikket, om det så er via deres arbejde eller som frivillige. Det I gør er vigtigt. Tak.

Ligesom coronavirus kun kan bekæmpes ved en fælles indsats, så kan selve den fortsatte eksistens af vores folk og nation heller ikke løftes af individet alene. Det er vort håb, at når virussen slipper sit tag i Danmark, at vi husker, hvor meget der var muligt for os her i landet, når vi stod sammen og gik i samme retning. Sådan kan det fortsat være, hvis vi vil. Det fællesskab vi har som folk, er nemlig alt for dyrebart at miste. Det viser disse svære tider i høj grad.