LOADING

Type to search

Drop materialismen – husk hvem du er!

Identitære aktivister var i dag i aktion i Field’s og Fisketorvet i København, hvor der blev delt flyers ud og holdt tale i protest med den amerikanske forbrugsfest Black Friday i særdeleshed, og forbrugersamfundet i almindelighed. Aktionen er et led i den kampagne, som vi har kørt hele november måned, der handler om, hvor vi vigtigt det er at huske, hvem vi er, snarere end hovedløst at forbruge os til en ny identitet. I forbindelse med kampagnen har vi lanceret kampagnesitet dropmaterialismen.dk. Besøg websitet og læs mere om, hvorfor Netflix, Amazon og alle de andre ikke vil dig det bedste, og hvorfor det er tid til at fokusere på det vi har fået i arv, frem for det vi kan købe.

Drop Black Friday

Hvert år i november finder en af de store ”festdage” for kapitalismen sted. Black Friday, hvor der for alvor skrues op for forbruget, og de ”gode tilbud” står i kø. Som med så meget andet i vores kultur i dag, stammer fænomenet fra den globale kapitalismes arnested, USA. Herfra har buddet om at forbruge til vi segner lydt i årtier, og vi adlyder i stigende grad, mens vores byer omformes med internationale kædebutikker, kebabshops og andre globale fænomener i en grad, så vi efterhånden får sværere og sværere ved at se forskel på København, Paris og Beijing.

Verden bliver mere og mere ens, jo mere spillerum den globale kapitalisme får, og når det sker, så mister vi vores særegne kulturer, og den lokale sammenhængskraft udviskes, mens det globale forbrugssamfund styrkes. Homogeniseringen får os til at glemme, hvem vi egentlig er, og i stedet for at danne vores identitet med udgangspunkt i givne, kulturelle omstændigheder, presses vi nu til at definere vores egen, individuelle identitet gennem endeløst og meningsløst forbrug.

Vi mener, at Black Friday er en glimrende lejlighed til at reflektere over, hvordan vi forbruger, hvilken indflydelse den globale kapitalisme har på vores samfund, og vores væren som mennesker med rod i en lokal sammenhæng, samt vores identitet. Vi opfordrer dig til droppe Black Friday, droppe materialismen og i stedet komme i gang med noget andet – nemlig, at huske, hvem du – og vi – egentligt er.

De vil dig det ikke godt

Et af kendetegnene ved det moderne industrielle samfund er det såkaldte ”iøjnefaldende forbrug”, som den norsk-amerikanske sociolog, Thorstein Veblen, beskrev som en konsekvens af det tidlige industrisamfund sidst i 1800-tallet. Dengang handlede det om de rige, som købte dyre varer for at skabe identitet i den nye samfundsform, men i dag, hvor de fleste af os har penge mellem hænderne, er det noget, vi alle gør.

Før i tiden var vi i højere grad bundet af vores naturlige identitet – altså det vi er født ind i. For vi fødes ind i verden med en krop, og den er givet et af de to køn, vi har forældre og derved en familiær sammenhæng, og vi fødes også ind i en givet folkelig sammenhæng. Vi er danskere, og på det større plan europæere. Den globale kapitalisme ser os helst være fri for alt dette. Den har brug for arbejdere, der omstillingsparat kan flytte fra alt det de kommer fra for at tjene penge, og den har også brug for forbrugere med umættelig sult efter varer og ydelser.

Derfor ser du multinationale virksomheder arbejde for at opløse lokal identitet. Med paroler hentet fra den yderste venstrefløj taler globale firmaer om anti-racisme, mens de stempler kærlighed til ens egne som had til den anden. De har det bedst, når vi glemmer, hvem vi er.

Husk hvem du er

Du er født ind i et folk. Det folk har en lang og glorværdig historie. Det folk har en spændende og rig kultur. Ikke nok med det, du er født ind i en større europæisk sammenhæng. Det mest mangfoldige kontinent i verden, og et væld af litteratur, filosofi, musik og anden kultur, som også har haft en indflydelse på det, du selv kommer af. Alt dette er dit, og venter bare på, at du tager det tilbage.

Hvis du ønsker, at huske hvem du er, så er du nødt til at gøre oprør mod det blinde forbrug, og bryde ud af den globale homogenisering. Først og fremmest, så forbrug mindre og når du skal forbruge (for det slipper vi ikke for), så forbrug bedre. Drop amerikanske forbrugs-festdage som Black Friday.

Drop de bedøvende streamingtjenester som Netflix, HBO, Amazon Prime og alt det der. Det berøver dig din tid, og fylder dig med propaganda for den globale homogenisering. Brug i stedet din tid på at uddanne dig om det, som du har fået i arv. For at du kunne være her i dag, har der været en lang række mænd og kvinder, som har elsket, kæmpet, givet liv og taget liv. Du har en fantastisk historie, og du bør kende den, hvis du vil vide, hvem du er. Læs bøger og se dokumentarer om dansk og europæisk historie. Se dansk og europæisk film, frem for de globaliserede Hollywood-produktioner. Hør musik, der trækker på danske og europæiske traditioner.

Drop McDonalds, Burger King og kebab. Din kultur er også din madkultur. I Danmark har vi en fantastisk madkultur, men den forsvinder, hvis vi vælger det billige affald, som der sælges fra de utallige kebab-butikker og amerikanske kæderestauranter, der findes overalt i dag. Det er både bedre kvalitet og smager bedre, og er lavet af lokale råvarer, og så er det dit eget. Du husker bedre, hvem du er, når du spiser mad med forbindelse til din identitet, frem for en nuddelret fra Asien eller en Shawarma fra Mellemøsten.

Handl lokalt. Glem de multinationale virksomheders produkter. Køb kød, grønt og mejeriprodukter produceret i Danmark og Europa. Køb frugt og grønt efter sæson, det er både billigere og bedre for naturen, og det er den måde vi altid har spist på. Ved at støtte den lokale produktion af det, som kan vokse her, så er du også med til at værne om den madkultur, der gør os til dem, vi egentlig er.

En kultur lever kun i kraft af at der er mennesker, der praktiserer den, den skal både vedligeholdes, forsvares og naturligvis også udvikles, for en levende kultur er ikke statisk, men udvikler sig med rødderne solidt plantet i den muld, hvor den vokser. Når du husker hvem du er og lever derefter, er du også med til at bringe dine forfædres traditioner videre, frem for at tjene den globale kapitalisme og deres jagt på profit. Lad os vælge den rigtige vej!

Se mere på dropmaterialismen.dk

Tags: