LOADING

Type to search

Aktion i Vejle: Stop bønnekald – Forsvar Europa!

I Vejle har Dansk Islamisk Trossamfund ansøgt om at kunne kalde offentligt til bøn. Derfor vækkede identitære aktivister mandag morgen vejlenserne med et bønnekald, for at give dem mulighed for at opleve, hvad det egentligt vil sige, hvis trossamfundet skulle opnå at få tilladelse. Der blev desuden holdt en tale foran et af Vejles mest kendte vartegn, hvor aktivisterne var til stede med banner og ild. Vi kan ikke bare være stille, mens det her sker. Der skal ikke være bønnekald i hverken Danmark eller Europa. Her skal vore egne kulturer være de ledende!

Søgt om tilladelse

Dansk Islamisk Trossamfund har for nyligt søgt om tilladelse til at kalde til bøn i en række byer i Danmark, herunder Vejle. Lederen af Moskéen på Nørremarken i Vejle, Ebu Incikli, udtaler i den anledning:

”For at give kunne de fastende en ekstra opmuntring i løbet af ramadanen, har moskeens bestyrelse ansøgt Vejle Kommune om at få lov at kalde til bøn i løbet af ramadanen, dog primært om fredagen”

I følge Dansk Islamisk Trossamfunds hjemmeside, er bønnekald dog ikke alene for de fastende muslimers skyld, men noget, som er godt for hele Danmark:

”Under denne vanskelige tid har vi anmodet Kirkeministeren og en håndfuld borgmestre om at give tilladelse til oplæsning af bønnekald fra vores moskeer. Baggrunden for anmodningen er at give psykisk støtte til muslimer, mens den overfor ikke – muslimer ville være bevis på, at Danmark er et mangfoldigt land, der respekterer forskellighed. Det er Dansk Islamisk Trossamfunds opfattelse, at der er behov for psykisk støtte og motivation til borgerne fra de i Danmark eksisterende trosretninger, således at vi i fællesskab kan bevise, at vi i Danmark står sammen i denne svære tid, uanset religiøs overbevisning. ”

Men bønnekald hører ikke hjemme i Danmark eller det meste af resten af Europa. Faktisk har europæere i hundredvis af år kæmpet for, at holde islam ude af Europa, og nogle lande har endda været underlagt grusomme islamiske styrer i perioder. Det er næppe en påmindelse om ”mangfoldighed”, der er det første man tænker på, når der bliver råbt Allahu Akbar i Danmarks gader. Det er nok snarere den vold og den terror, som vi i årevis har været udsat for, som oftest følges med dette kampråb.

Det sker allerede i Aarhus

I Aarhus har kommunen allerede givet tilladelse til, at der kan kaldes til bøn, hver eneste fredag i Gellerup. Her kunne man, som vi har skrevet en del om, sidste fredag opleve mellemøstlig stemning, da der i bedste arabiske stil blev kaldt til bøn i anledning af ramadanen. Ikke alene det, men den lokal folkekirke bimlede lystigt med klokkerne, for at gøre beboerne i område opmærksomme på, at nu var det tid til at bede fredagsbøn, og man opfordrede endda de kristne til at bede med. Det er meningen, at dette skal foregå hver fredag.

Vi vil ikke høre bønnekald, hverken i Vejle, Helsingør, Kokkedal, København eller nogen andre steder, og derfor er vi gået i aktion her til morgen. Vi mener ikke, at Danmark eller andre europæiske lande skal give gå på kompromis med egen kultur for at tilfredsstille dem, der kommer med en helt anden tro, kultur og livsindstilling.

Forsvar Europa

På vores banner står der ”Forsvar Europa”. For igennem århundreder har vi i Europa været tvunget til at beskytte vores folk og vores lande mod bølger af islamisk invasion. Det har ikke været et venligt forhold, der har været mellem det kristne Europa og den islamiske verden, tværtimod. Flere europæiske lande har været under det islamiske åg, og det har for dem været en sej og lang kamp for at få deres frihed og selvstændighed igen. Heroppe nordpå skylder vi dem, der forhindrede de islamiske invasionsstyrker i at komme længere end til Centraleuropa stor tak. Var det ikke for dem, kunne Skandinavien have set meget anderledes ud i dag.

Det islamiske bønnekald er ikke bare et kald til bøn, men også en krigserklæring til de europæiske samfund. For islam kommer ikke med fred, men derimod med et ønske om underkastelse, og bønnekaldet signalerer netop dette. I Generation Identitær står vi fast på, at islam ikke hører til i Danmark eller Europa. Vi skal aldrig underkaste os denne religions forsøg på indføre deres fremmede skikke i vores lande. I vores lande skal vores egne kulturer være ledende, om det så er Danmark, Tyskland eller Frankrig.

Forsvar Europa!

Nej til Bønnekald!

Nej til islamisering!

Tags: