Oplev Julen før terrorsikringen
Aktivister fra Generation Identitær i Aarhus har i dag sat et skilt op ved indgangen til den Gamle By med teksten ”Oplev Julen før Terrorsikring”. Den Gamle By er kendt som stedet, hvor man kan opleve det Danmark der var engang. Det kan man også denne jul. Mens man nyder et krus gløgg og nogle brændte mandler, kan man trygt gå på opdagelse i de mange hyggelige boder der udgør den Gamle Bys julemarked. I den Gamle Bys museums-julemarked kan den almindelige dansker nemlig stadig træde ind i Danmark og den danske jul som det var før terrorsikringens tid.
Mål for terror
I løbet af bare de sidste fem år, er julemarkeder gået fra, at være et trygt og hyggeligt sted, som mennesker over hele Europa har nydt i århundreder, til at være endnu et sted præget af utryghed fra det multikulturelle eksperiment. Julemarkeder er blevet et særligt mål for islamiske terror, fordi de repræsenterer gamle og stolte europæiske traditioner.
I Generation Identitær mener vi ikke, at et Danmark fri for terrorsikring hører til på museum. Vi ønsker at vores børn og børnebørn også kan komme til at gå trygt i vores byer, uden at skulle frygte for liv og lemmer. Vi mener ikke, at vores byer skal pakkes ind i betonklodser, i stedet skal terroren stoppes ved de europæiske grænser. Vores byers hyggelige gamle gader og pladser skal igen være trygge rum for familier.
Løs problemet
Betonklodser i gaderne er symptombehandling og kun et tyndt skjold mod de der vil os det ondt. Kun ved at stå skulder ved skulder og værne om vores folks sikkerhed kan Europa forblive trygt.
Derfor skal vi tage fat om ondets rod ved at,
• Sende islamister og hadprædikanter hjem,
• Sende kriminelle udlændinge hjem,
• Stoppe tilstrømningen af migranter,
• Vende udviklingen, så ikke-europæiske migranter vender tilbage til deres hjemlande,
• Sikre at migranter, der har fået asyl vender hjem når deres lande er sikre,
• Forsvare Europas og Danmarks ydre grænser.
Glædelig Jul fra Generation Identitær