LOADING

Type to search

Aktivisme

Jihadist i går – buschauffør i dag

Aktivister fra Generation Identitær udførte her til morgen en plakataktion i Aarhus for at gøre opmærksom på de mange IS-krigere der i dag går rundt iblandt os. Generation Identitær mener ikke, at jihadister hører til i Danmark, men at de skal blive i de områder de selv har rejst til.

Den magiske Aarhus-model

Den såkaldte ”Aarhus-model” er de seneste dage blevet prist for, at tilbagevendte jihadister i Østjylland i dag er under uddannelse, i job eller har stiftet familie. Men det glemmes, at det er islamister, som end ikke har mærket den mindste konsekvens som følge af deres tilslutning til Islamisk Stat. De har altså kunnet vende direkte tilbage til Danmark efter deres knuste drømme om et kalifat, og bevæger sig i dag frit rundt blandt os.

Som islamister har de allerede vist, at deres loyalitet ligger et andet sted end hos danskerne, og vi mener at det er uforsvarligt at lade dem gå blandt os. Islamister bliver nemlig ikke på magisk vis gode samfundsborgere af at indgå i et kommunalt ”exit-program”.

Flere på vej

Flere jihadister er nu på vej til vores land, og både Søren Pape Poulsen og Lars Løkke Rasmussen har meldt ud, at de ikke tør bryde konventionerne og afvise dem.

Generation Identitær kræver, at politikerne tager ansvar og beskytter Danmark og danskere, frem for at gennemføre dyre ”exit-programmer”, der forgæves skal forsøge at trylle jihadister med kalifatdrømme om til gode samfundsborgere.

Bryd konventionerne – ingen IS-krigere til Danmark

Remigration nu!

Tags: