LOADING

Type to search

Aktivisme

6885 – tallet for asyl og familiesammenføring i 2018

Med flyers og megafon var Generation Identitær lørdag på gaden i det centrale København, for at oplyse befolkningen om, hvor mange migranter der rent faktisk fik ophold i Danmark igennem asyl og familiesammenføring i 2018. Noget de fleste er uvidende om, da regeringen fremstiller det som om vores grænser nærmest er lukkede.

Her finder du teksten fra flyeren:

6.885 – så mange fik enten asyl eller kom til Danmark ved familiesammenføring i 2018. Regeringen påstår, at deres stramme udlændingepolitik har bragt antallet ned. Men der er slet ikke tale om en stramning – mængden er bare tilbage på sit normale, høje niveau fra 2012, og er endda højere end sidst i nullerne.

I de senere år har vi set et usædvanligt højt antal migranter i Danmark, ikke mindst under flygtningekrisen i 2015 og i årene umiddelbart efter. Niveauet vi ser nu, er bare det samme som vi så før den store migrantstrøm. Vi er tilbage til ”normalen”. Når regeringen praler med deres store indsats mod masseindvandring, så er det ikke så imponerende endda.

Mængden af migranter der får ophold i landet, er ikke reduceret væsentligt, og andelen af ikke-vestlige migranter og efterkommere i befolkningen vil fortsat stige og stige, hvis ikke vi ændrer kurs. Det er nu vi skal gøre noget ved det, hvis vi gerne vil give et Danmark som vi kender det videre til børn og børnebørn.

I år er der valg. Du har muligheden for at stemme på en anden politik. Vores nuværende statsminister har med støtte fra resten af regeringspartierne og Socialdemokratiet, i 2018 underskrevet FN-migrationspagt. En aftale, der vil gøre det lettere for migranter at komme til Europa. Desuden har man lavet en ghettoplan, der bare flytter problemerne rundt til hele Danmark, i stedet for at løse dem.

Så når du står og skal stemme til valget her senere i 2019, så stem på dem, der vil sørge for skabe tryghed for dig og din familie. Stem på dem, der vil at der er et Danmark, også om 100 år.

Tags: