LOADING

Type to search

Aktivisme

Nej tak til Mellemøsten i midtbyen

Når fremmede mennesker rejser hertil, medbringer deres religiøse og kulturelle normer og skaber utryghed og parallelsamfund, er det ikke noget vi skal promovere. I stedet skal vi sætte dem foden for døren. Derfor var identitære aktivister i dag på gaden på Store Torv midt i Aarhus.

I disse dage kan man opleve det ”eksotiske Mellemøsten” på Store Torv, når Aarhus Festuge inviterer Gellerup ind i midtbyen.
Men Mellemøsten høre ikke til midt i Danmarks næststørste by eller i Danmark i det hele taget.

“Der bygges bro mellem midtbyen og Gellerup, når Bazar Vest flytter ind på Store Torv under Festugen. Der vil være rig mulighed for at købe madvarer, krydderier og andre spændende sager i de mange boder, der i ti dage bringer det eksotiske Mellemøsten ind i Aarhus Midtby.”

Sådan beskriver Aarhus Festuge selv arrangementet som løber af stablen på Store Torv.
Aarhus festuge har ret – når Bazar Vest flytter ind i midtbyen, følger Mellemøsten med.
Den følger ikke med fra Syrien, Irak, Afghanistan, eller hvor man nu ellers kunne forestille sig Mellemøsten ligger henne. Nej, den følger med fra Gellerup.

Der er ikke noget spændende og eksotisk over det Mellemøsten der flytter med, medmindre man synes bilafbrændinger, bandekrige, kvindeundertrykkelse og parallelsamfund er spændende og eksotisk.

Overalt i Europa er der i de seneste årtier vokset parallelsamfund frem – Områder beboet af migranter, der langsomt men sikkert spreder deres medbragte kultur og normer, og højt og tydeligt sætter sig i opposition til det eksisterende samfund i det land de er kommet til.
Integration har vist sig at være et luftkastel. Migranterne har ikke integreret sig, og blevet en del af de samfund de er kommet til. I stedet har de skabt parallelsamfund hvor end de har bosat sig.

Vi skal ikke fremme parallelsamfund.
Vi skal sige nej til Islamiske parallelsamfund, og nej til, at man fra officielt hold promoverer og spreder disse.

Det er nu vi skal handle og vende udviklingen inden det er for sent.

Tags: