LOADING

Type to search

Aktivisme

Generation Identitær på Christiansborg

Torsdag d. 27.02.2020 afholdt Trykkefrihedsselskabet debatarrangementet ”Hvem er Generation Identitær” på Christiansborg, hvor Frederik Rye Skov deltog sammen med Morten Uhrskov Jensen, den tidligere radiovært Nima Zamani og Rasmus Hage Dalland, forfatter til bogen ”Identitær”. Her kan du se og høre Frederiks oplæg fra mødet. Desuden kan du også høre et interview, som Frederik gav til programmet Orientering på P1 i forbindelse med arrangementet.

Udsolgt sal

Trykkefrihedsselskabet havde oprindeligt inviteret Generation Identitær til et debat-arrangement på Vartov i København, men det blev aflyst da voldsparate venstreradikale truede med at blokere arrangementet. Heldigvis kunne det flyttes til et sted, som de venstreradikale havde svært ved at angribe: Christiansborg.

Selve arrangementet forløb rigtigt godt. Der var et par mindre demonstrationer udenfor, men ikke noget, der forstyrrede på nogen måde. Der var fuldstændigt udsolgt og stor interesse fra publikum, der var meget spørgelystne. Stort tak til Trykkefrihedsselskabet og de fremmødte, og til antifa for at få os ind på Christiansborg – uden jeres trusler var det aldrig sket.

Her kan du se Frederiks oplæg fra arrangementet:

Interview i Orientering

Før selve arrangementet blev Frederik interviewet af Orientering fra P1. Hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt Danmarks Radio er ræverød, så behøver man bare at lytte til dette interview. Journalisten nøjes ikke bare med at insinuere, at Generation Identitær skulle være racister, men læser ordbogsdefinitionen af ordet ”racisme” op, kun for at omdefinere den et øjeblik efter og påstå, at det er racistisk at skelne mellem etniske danskere og andre folkeslag.

I indslaget agerer Orientering også mikrofonholder for boomer-marxisten Lene Junker, der er mest kendt for at have sagt, at hun mener, at der sagtens kan være 2 millioner migranter mere i Danmark. Hun fik ikke et eneste kritisk spørgsmål, til gengæld fremsatte studieværten hendes påstande uden videre. Et af de mere partiske interview vi har været udsat for. Du kan høre det her:

Tags: