Hør Generation Identitærs tale fra Mosbjerg Folkefest

Hør talen som Aurelija fra Generation Identitær holdt på Mosbjerg Folkefest. Videoen har undertekster på både dansk og engelsk. Du kan også læse talen nedenfor.

Tak fordi jeg har fået lov til at komme og tale for jer her til Folkefesten. Jeg hedder Aurelija. Der er ofte, vi taler om problemerne vi står overfor i dag, og de er mange og store, men jeg vil gerne tale om noget andet – Jeg vil gerne tale om, hvordan jeg tror vi vinder den kamp, som jeg ved mange af jer har kæmpet i mange år.

For næsten præcis to år siden var jeg med til at starte Generation Identitær i Danmark – eller som vi hed dengang, ”Identitær”. Vi startede med at være to – I dag er vi blevet en hel del, med afdelinger i både København og Århus, og vi vokser stadigvæk.

Jeg vidste, at Danmark og Europa ikke overlever af sig selv, hvis vi lader det stå til. At det er noget man konstant skal kæmpe for, hvis man vil kunne give det videre til børn, børnebørn, oldebørn og alle dem, der kommer efter. Noget rigtigt mange har glemt, heroppe i det nordlige hjørne af Europa, hvor vi har haft det trygt og godt.

Men verden er blevet mindre, og også heroppe har globaliseringen i mange år presset sig på, og som resultat af det oplever vi, at gadebilledet skifter karakter og det nogle steder ligner lande, der er langt væk fra Europa og ikke det Danmark vi kender. Derfor vidste jeg at jeg var nødt til at gøre noget og blive aktiv, fordi hvis ikke mig, hvem så? Alle os der er i live i dag, har fået betroet Europa i vores hænder, og det er vores ansvar at det ikke synker i grus.

Der var flere gode organisationer og politiske partier, som gjorde, og stadig gør et godt stykke arbejde. Men der var ikke noget, som jeg helt kunne genkende mig selv i. Og tiden var også moden til noget nyt – en organisation for patriotiske unge, der kunne gøre en forskel. Hvor modige unge kunne samles i et stærkt fællesskab, stille sig op med åbent ansigt og gøre krav på deres egen fremtid og inspirere andre til at gøre det samme.

Selv om der fandtes noget patriotisk aktivisme, så var det i overvejende grad en form man havde overladt til venstrefløjen. Vi ville gerne vise, at vi som patrioter kunne lave aktivisme, der var opfindsom, som så godt ud, som kunne anvende humor, og som kunne udfordre magten. Det viste sig, at der var plads til en organisation som vores.

Aktivismen er det blod, der banker i vores årer. Det er igennem den vi forsøger at fortælle folk, om hvad der sker i deres eget land, og viser dem at man bør gøre noget og ikke mindst at man KAN gøre noget.

Vi har haft travlt de seneste år. Der er nok at tage fat på.

Vi har kørt kampagner mod den ny moske i Holbæk, som heldigvis blev stoppet – og mod FN’s Migrationspagt, som det lykkedes os at skabe så meget opmærksomhed omkring, at Lars Løkke omtalte os som russiske bots og Mogens Lykketoft kaldte os højreekstremister i Folketinget.

Vi har taget gaden tilbage i København og Århus, hvor vi har lavet alt fra gadeteater, plakat- og banneraktioner, til at forstyrre bønnen under ramadanen, da tusinde muslimer samledes midt i København for at bryde deres faste midt på Rådhuspladsen. Københavns mest kendte samlingspunkt.

Vi har haft forsider på de store dagblade, været i radio og i TV. Gennem vores aktivisme har vi tilkæmpet os taletid i medierne, og haft mulighed for at tale om emner som befolkningsudskiftning og de etnokulturelle aspekter i dansk og europæisk identitet. Emner, som man normalt ikke hørte så meget om dengang. Men som nu er blevet en del af debatten, og er noget man i hvert fald må forholde sig til i dag. Også selv om man er uenig med os.

Det er godt, men det er langt fra nok. Der skal meget mere til og det er derfor vi fortsætter utrætteligt.

For der er meget på spil.

Som identitære kæmper vi ikke bare imod masseindvandring og islamisering, men vi kæmper for noget. At vi i Europa har ladet vores lande oversvømme af migranter, der søger lykken her, uden at tænke på at vi har noget at bevare, noget at passe på, er kun et symptom på det egentlige problem: At vi har glemt hvem vi er, og det potentiale der bor i os.

Det var os, der byggede et Europa med en stor og smuk og grusom historie igennem tusindvis af år. Vi forsvarede Europa mod invaderende kræfter mange gange, og vi byggede katedraler, skrev forfatninger og love, opfandt demokratiet og genopfandt det, forfattede stor litteratur, skrev stor musik, dyrkede jorden, startede slægter, kongehuse og meget andet. Det er det ”vi”, som vi der står her er en del af. Det er det ”vi”, der strækker sig langt tilbage i tiden, og som vi kæmper for skal strække sig endnu længere ud i fremtiden, hvor vi igen og igen og igen vil finde nye måder, hvorpå vi kan vise den kerne som vores tradition indeholder. Det er det ”vi”, der gør at vi er forpligtede til ikke bare at sidde med hænderne i lommerne – vi skylder nogen noget. Vi skylder både dem der kom før os og dem, der kommer efter os at passe på vores land og vores Europa.

Alt dette glemmes let i en åndløs tid, hvor samfundet styres af hensynet til økonomisk vækst og de fleste af os bruger vores tid på hvordan vi kan have det mest komfortabelt her og nu, uden hensyn til hverken fortid eller fremtid. Hvor identitet er noget man køber i en butik, eller måske endda bare finder på i mangel af bedre – og alligevel sidder tilbage med en følelse af tomhed fordi vi godt ved at det er falsk.

Men vi har ikke glemt hvem vi er, og det er derfor vi kæmper. Fordi vi ved, at der er mere end et tomt forbrugssamfund – Der er et helt Europa med en mangfoldighed af de største kulturer verden har set, af folk, af tradition. Vi har så rigeligt af den slags selv, at vi ikke behøver at importere det fra den tredje verden.

Så ja, det er værd at bevare og når vi står på gaden er det, hvad der motiverer os: At Danmark og resten af Europa overlever, også om 1000 år.

Men hvis vi gerne vil ændre noget – hvorfor har vi så startet Generation Identitær? Hvorfor har vi ikke startet et politisk parti, eller gået ind i et af dem, der allerede eksisterer?

Politiske partier er fine – ja, de er endda nødvendige. Derfor er det vigtigt, at de eksisterer og vi har stor respekt for alle dem, der gør det store arbejde der skal til dér. Men som det seneste valg også har vist, så skal der mere til end stemmer. For man kan hurtigt miste det man har tilkæmpet sig i stemmeboksene.

Det vi tror på er det vigtigste er kulturen. I alt for mange år, har der været en kultur i Danmark, der har gjort det svært at være patriotisk. Folk kan godt stemme på et patriotisk orienteret parti, når de ikke har andet valg og problemerne tårner sig op, men så snart de kan bilde sig selv ind at det går bedre, så vender de tilbage til de partier de føler er mere appetitlige. Dem de kan sige at de stemmer på på arbejdet eller til familiemiddagen uden at blive set skævt til.

Jo, det er kulturen, der gør at folk tager de langsigtede beslutninger og vælger at gøre det patriotiske, ikke bare når migranter vader rundt på motorvejene, men også når presset på vores grænser er blevet mindre synligt. Lige nu har vi måske nok mange danskere, der er kritiske overfor masseindvandring, men en god sund patriotisk kultur, har vi endnu ikke bygget her i vores land. Det viser det seneste valg.

Venstrefløjen har i mange år haft patent på det kulturelle. Det er en nærmest sikker billet til udelukkelse fra det gode selskab i kulturlivet i dag, hvis man er patriot. Det ved alle. Det kulturelle monopol har virket godt for venstrefløjen, for kunstnere, skuespillere og musikere har mange platforme – De bliver inviteret til tv- og radioprogrammer, hvor de uden i øvrigt at have forstand på det, kan sidde og fortælle om masseindvandringens velsignelser og meget andet. Deres produkter og synspunkter gennemsyrer vores samfund. Det er en stærk indflydelse.

Og det kan virke som en svær kamp, og det er det også, men det er kun ved at ændre kulturen, at vi kommer til at få den varige ændring, der skal til for at Danmark og Europa igen kan rejse sig af det dynd vi er sunket ned i. Det skal igen kommer i centrum at passe godt på sit land og at være stolt af den man nu engang er. Kulturen er det stærkeste våben, og det er derfor det arbejde vi laver i Generation Identitær fokuserer på at forandre den, snarere end at stille op til valg. Det må andre gode kræfter tage sig af.

Når man stiller sig op som patriot er det ikke gratis – det er der mange af dem, der er her i dag, der i dén grad kan vidne om. Mange vil lukke munden på én, når man taler magten imod. Mange af os har naturligvis oplevet at få lukket vores Facebook-sider og den slags, som kan være frustrerende nok, men så er det heller ikke værre, for der er vel næppe nogen der havde forestillet sig at vi skulle sikre Europas fremtid ved at skrive et Facebook-opslag alligevel.

Nogen gange bliver vi angrebet af voldelige politiske modstandere, og så kan vi også blive udsat for statslig repression, som flere af talerne, som skulle have været her i dag her kan bevidne. Det et desværre forventeligt, for det er de ting vi siger, der er de farligste for magthaverne. Når venstrefløjen laver et slogan, så passer det så perfekt ind markedssamfundet, at der ikke går en uge før man kan købe det trykt på en t-shirt i Hennes & Mauritz. Der er det lidt sværere når vi siger ”Byg Fort Europa” eller ”Remigration nu!” – Jeg har i hvert fald endnu ikke set H&M forsøge at slå mønt på den slags endnu. Og derfor laver vi t-shirts selv.

Det vi står for er et ægte oprør, der ikke kan opsluges og markedsføres. Mens politikerne bevæger sig længere og længere væk fra det folk de skal repræsentere, så er det os der er samlet her i dag og mange andre, der siger de ubekvemme sandheder. Uanset hvad de lukker af konti på sociale medier, uanset hvad de gør, så finder vi en vej – for patrioter kan ikke stoppes. Når vi mister en, står der altid en anden klar til at tage hans plads.

Så hvorfor er det jeg tror, at vi vinder?

Jeg tror vi vinder, fordi vi står for alt der er sandt og smukt. Vi vinder fordi vi er langt mere modige og hårdtarbejdende end de korrekte, der bevidstløst taler magten efter munden. Vi vinder fordi vi står sammen. Sidst men ikke mindst, så vinder vi fordi vi har noget at kæmpe FOR, og ikke bare imod. Alt det som vore forfædre gav os.

Det er et langt og sejt slæb, det er ikke let, men sådan er enhver kamp, der virkelig betyder noget. Det er også noget, der kræver en indsats fra os alle sammen. Også fra dig.

Så hvad kan du gøre?

For det første må du aldrig give op. Den der tror at kampen er uvindelig, har tabt på forhånd. Der er mange her, der har kæmpet i årtier allerede og de fortsætter stadig – Lad dem være jeres inspiration.

Du skal blive aktiv. Tiden er inde til at du gør noget – meld dig ind i en af de eksisterende foreninger eller et politisk parti og kom i gang med aktivisme eller politisk arbejde. Verden ændres ikke af sure opslag på Facebook.

Støt dem der allerede gør et stort arbejde. De har brug for både moralsk støtte og økonomisk støtte.

Vær åben om dine meninger – Alt for mange er nervøse for at stå frem med deres synspunkter. Sig dem højt og sig dem ofte. Det er kun sådan, at det bliver normalt at være patriot: ved at vi står frem. Start en blog eller en Youtube-kanal eller noget helt andet.

Husk, at det i dag er meget lettere at stå frem end det har været for en stor del af de veteraner der er her i dag, hvoraf mange har betalt en høj pris for at stå ved deres meninger.

Allervigtigst er – Bevar optimismen. Husk hvorfor vi kæmper og hvorfor det er det værd.

Til sidst vil jeg bare minde jer om en ting: Patrioter kan ikke stoppes.

Tak skal I have.