LOADING

Type to search

Aktivisme

Giv dit barn en tryg fremtid – Få et barn til!

Identitære aktivister var i dag at finde i Søndermarken i København, hvor der blev delt balloner og sutter ud til de mange forbipasserende familier, samt flyers med en opfordring til at få et barn til. Andelen af danskere i befolkningen er nemlig faldende, men det kan man heldigvis gøre noget ved.

Teksten på flyeren lød:

Det er en almindelig misforståelse, at den faldende fertilitet i Danmark udelukkende skyldes at færre kvinder får børn. En anden og vigtigere årsag er at man får færre børn i familien, hvor rigtigt mange vælger kun at få et enkelt barn. Det kan der være mange grunde til.

Du er måske kommet lidt sent i gang, eller måske synes du det er så let med kun det ene barn. Barn nr. 2 tager lidt mere tid, men mindre end nr. 1 – nu har du erfaringen, og børnene lærer hurtigere af hinanden, og kan endda lege sammen. Det er en gave for børn at vokse op med søskende, hvor de lærer at lege, skændes, dele og tilgive – langt bedre end en Ipad nogensinde ville kunne.

Hvem skal dine børn vokse op med?

I Danmark har vi allerede ramt andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som man forventede der ville være i 2050. De får flere børn end danskere, og 22% af de børn som fødes i dag, har ikke-vestlig baggrund. I visse områder af Danmark er andelen af nyfødte med ikke-vestlig baggrund over 60%. Begge er tal der kun vil stige, i takt med at flere migranter kommer til landet.

Børn tegner et billede af fremtidens Danmark.

Når befolkningen i høj grad udskiftes med nogle andre, så vil det være de nye tilflytteres normer og kultur der kommer til at dominere.

Hvis vi ønsker et trygt og sikkert Danmark med de europæiske værdier, som vi værdsætter, så kan det kun ske, hvis vores land hovedsageligt befolkes af de, der bærer disse værdier. Hvordan det land vores børn arver kommer til at se ud, er altså op til os.

Så vær med til at forme fremtidens Danmark! Den barnevogn kan sagtens tåle en tur mere, og baby nr.3 er der også lige plads til i bilen – Få et barn til!

Tags: