Befolkningsudskiftningen er en realitet
I løbet af de sidst mange år, er der sket store demografiske forandringer i Danmark. Andelen af ikke-vestlige migranter og efterkommere er steget drastisk – Ja, endog meget hurtigere end man havde forventet. At andelen af den oprindelige befolkning i et land langsomt skiftes ud med andre befolkninger, er det man kalder befolkningsudskiftning – også kendt som ”Den store udskiftning”. Det er hverken en konspiration eller fri fantasi, men håndgribelig realitet.
De hårde realiteter
Andelen af ikke-vestlige migranter og efterkommere er kun steget. I 1980 udgjorde de 1% af den danske befolkning, i 2019 er andelen oppe på 8,8% – udviklingen sker over en årrække, men det går kun en vej og forandringen er tydelig i det danske samfund. Især i de områder, hvor koncentrationen af migranter og efterkommere er højest.
Hvis vi bare ser på perioden fra 2015 og til i dag, hvor Løkke-regeringen har været ved magten, er gruppen af ikke-vestlige steget med mere end 83.000. Allerede i 2018 nåede vi det antal af ikke-vestlige, som Danmarks Statistik havde projiceret at vi ville nå i år 2050 – altså 32 år før forventet.
Ser vi på de sidste 30 år, er der tale om en femdobling i absolutte tal: 1988 var der 95.025 ikke-vestlige i Danmark. I 2018 var der 493.468. Ligegyldigt, hvordan vi vender og drejer det, er der tale om voldsomme demografiske ændringer – Det er det vi kalder for en befolkningsudskiftning.
Når det kommer til fertilitetsraterne er de meget højere for migranter fra visse lande end den er for danskere. I 2018 var fertilitetsraten for danskere 1.743 pr. kvinde, men for nogle af de store ikke-vestlige grupper som fx syrere og somaliere var den langt højere. For somaliere var den således oppe på 3.104, mens den for syrere var på svimlende 3.849. Når man ofte hører, at den kun er lidt højere for ikke-vestlige migranter end den er for danskere, er det fordi man i de statistiske opgørelser også tæller fx ukrainere med, der har en lavere fertilitetsrate end danskere og dermed er med til at trække gennemsnittet ned. De ikke-vestlige kvinder får også i højere grad børn tidligere end danskerne, og dermed er der kortere mellem generationerne.
Enhver der påstår, at der ikke er sket enorme demografiske forandringer i Danmark tager derfor fejl. Det er og bliver en realitet.
Ingen konspiration bag
Af venstreradikale betegnes idéen om befolkningsudskiftning ofte som en konspirationsteori. Men der er ingen hemmelige sammensværgelser bag de demografiske forandringer. Derimod er det resultat af nogen idéer, der i årevis har præget store dele af det politiske spektrum, fra venstre til højre. Forestillingen om, at man uden problemer kunne åbne dørene for enorme mængder af migranter med ikke-europæisk baggrund, som så ville tilpasse sig vores samfund ret hurtigt. Noget som har vist sig ikke at passe.
Selve det at tale om masseindvandring som udskiftning af befolkning kender vi fx fra FN, der selv har gjort brug af begrebet ”replacement migration”, når de har talt om, hvordan man kunne opretholde befolkninger i Europa. Der er således ikke et obskurt og mystisk begreb, som en del tilhængere af masseindvandring ynder at påstå. Derimod er det ganske tydeligt, at andelen af ikke-vestlige migranter og deres efterkommere bliver en større og større del af befolkningen, samt at samfundet ændrer sig som resultat af det.
Integration er en løgn
Dengang masseindvandringen for alvor startede i Danmark med udlændingeloven af 1983, var der en udbredt naiv forestilling om folk, der vandrede hertil ville blive ligesom os ganske hurtigt. Således skrev Dagbladet Politiken:
”Og i hvert fald kan det slås fast, at fuldstændig integration aldrig lader sig gøre i den første generation, men til gengæld så at sige kommer af sig selv i anden og tredje.”
Politikens leder, 6. marts, 1988.
Den holdning var de ikke alene om. Den var ganske udbredt, og er det stadigvæk. I dag ved vi, at efterkommere ofte klarer sig dårligere end deres forældre, men nu siger fantasterne, at der bare skal gå endnu flere generationer, så bliver de som os – Derfor er der heller ikke tale om tale om en befolkningsudskiftning, siger de, for der skal bare gå nok tid, så er de fuldstændigt integreret og forskellene udvisket. I 1988 sagde de anden generation, men nu har de flyttet målstolperne og vil måske sige femte, sjette eller endda ottende generation.
Der er intet der tyder på, at det er den vej det går. I europæiske lande, der har haft en stor masseindvandring i længere tid end vi har haft i Danmark, er der større problemer med parallelsamfund end vi har. Besøg nogle af de store franske og engelske byer, og du vil se det med egne øjne.
Integration er en løgn, og i stedet for en harmonisk sammensmeltning, ser vi en destruktion af de modtagende samfund. Her i landet kan man bare bevæge sig ind i nogle af de områder, der har over 20 % ikke-vestlige migranter, som fx Nørrebro i København, der er fuldstændigt domineret af kebab-butikker, tørklæder, moskéer og meget andet. Dansk kultur er fortrængt – mere skal der ikke til.
Remigration er løsningen
Hvis vi vælger ikke at foretage os noget, vil udviklingen bare fortsætte som hidtil. Selv hvis vi valgte at lukke for al ikke-vestlige indvandring i morgen, så ville der, som påpeget af det anerkende Pew Institute, stadigvæk være en stigende andel af ikke-vestlige i Danmark. Udviklingen ville gå langsommere, men den ville stadigvæk gå samme vej.
Det er den udvikling, som er beskrevet ovenfor, som er grunden til at vi Generation Identitær arbejder for at fremme remigration – en proces, hvor man hjemsender kriminelle udlændinge, de der har fået asyl og som nu kan vende hjem, m. fl, samtidigt med at man gør det utiltrækkende for fx islamister og andre, der egentlig passer bedre udenfor Europa, at bo her i landet ved at begrænse deres muligheder for at dyrke deres ekstremistiske religion og livsstil.
Remigration er ikke alene muligt, det er også nødvendigt, hvis vi skal have et Danmark og et Europa om 100 år.