Svar til Ungdommens Røde Kors: Lad os bygge Fort Europa!
Næstformand for Ungdommens Røde Kors, Søren Bøllingtoft Knudsen, skrev forleden (endnu) et indlæg om os, denne gang i Kristeligt Dagblad. Vores svar er nu online, men bag Paywall, og derfor kan du læse det i sin fulde længde her:
Lad os bygge Fort Europa!
Kristeligt Dagblad bragte d.27.02 et debatindlæg af Søren Bøllingtoft Knudsen (SBK), som mener at skulle forsvare europæerne, mod dem der ønsker at forsvare Det europæiske. Som de sande europæiske gentlemen de Identitære er, afslår vi ikke et bud til dans.
Med skræmmende billedsprog, om at mure os selv inde, ja, fængsle os selv, anfægter SBK Fort Europa. Og det er ikke uden grund, at billederne der males er skræmmende, abstrakte og formanende – ikke fordi der er noget at frygte, men fordi vi oplever de tomme floskler og moralske påbuds sidste krampetrækninger. Dét kan selvfølgelig være en trussel for de, som gør karriere i Røde Kors,og andre fattigdomsbekæmpende organisationer, som først udskriver lønsedler i millionstørrelsen til deres egne, før de finder godviljen frem. For jeres tid går til ende, og vores, Europas nye ungdom, er først lige begyndt.
SBK ligestiller Fort Europa med lukkethed, hvilket er delvist sandt. For et hjemland for alle, er et hjemland for ingen – blot et sted. Et sted som kan rumme alle kulturer, kan ikke være noget andet end den tomme skal, som kan facilitere den dogmatiske multikultur. Og mere multikultur betyder altid mindre Europa. Derfor er Fort Europa, ikke blot en mur, der fungerer som territorial afgrænsning. Fort Europa er et værn mod det verdensborgerskab, som hævder at alle folkeslag ønsker samme samfund som vi europæere gør. Vores samfund er specifikt europæisk, og udspringer af europæisk historie og identitet. Demokratiet er skabt af europæere – for europæere, og sådan skal det fortsat være, for at demokratiet og det frie samfund kan leve videre.
Endvidere hidkalder SBK Platons hulelignelse, for at stille det retoriske spørgsmål; hvorvidt er det Generation Identitær, eller (den fiktive) Generation Humanitær, som ikke er kommet ud af hulen. Altså, en analogi til hulelignelsen, hvor de bundne mennesker i hulen aldrig har set andet end skygger, og da een blandt dem bryder fri, og ser lyset, bliver han udstødt. Hvem har så ikke set lyset? Generation Humanitær; som vil fortsætte som hidtil, blot med mere af det samme? Som udstøder og udskælder dem, som vil en anden retning? Eller; Generation Identitær, som ønsker et nybrud – en ny retning. Som bliver udskældt af dem, som vil bevare status-quo? Vi mener, at analogien er soleklar. Vi, Identitær, er kommet op af hulen, og den fiktive Generation Humanitær, kæmper for at beholde sine lænker på.
SBK mener at vi og han deler værdier, her iblandt pluralisme og retfærdighed. Til spørgsmålet om retfærdighed, er det ganske svært at tilslutte sig, at vi skulle have samme forståelse af dette når SBK går så vidt at hævde, at vi ønsker at tage andres liv. Ikke blot forkert, men også symptomatisk – en grov anklage, som erstatning for argumentation. Det forholder sig modsat. Vi ønsker at beskytte liv. Vi er ikke villige til at ofre fremtidige generationers eksistens, ved at lade samfundet ændre sig uopretteligt gennem indvandring.
Til spørgsmålet om Pluralisme, og Kants kategoriske imperativ, som SBK påberåber, er sagen endnu mere simpel. Vi føler os ikke pålagt at skulle følge de universalistiske idéer. Man kan ikke både påbyde hele verden at skulle følge den samfundsnorm som vi, her i Europa, har udviklet, og hævde at forsvare folkefærds selvbestemmelse. Det er ikke sand pluralisme. Menneskerettighederne er en eurocentrisk konstruktion, som hævder at det gavner alle folkeslag og kulturer, at blive som Europa. Den nye imperialisme, som udelukker samtidigt at kunne være pluralist.
Slutteligt medgiver SBK, at hverken Danmark eller Europa kan løse hele verdens problemer. Dér er vi enige. Spørgsmålet er så, om vi alligevel skal forsøge at opofre os selv i et dødfødt socialt eksperiment, eller vi skal værne om det vi har? Vi har en etnokulturel identitet, som vi er blevet givet af vores forfædre. Vi er ikke europæere pga. en paragraf eller et værdisæt. Din identitet er en gave fra dine forfædre, den er hvad vi kommer af, og hvad vi skal videregive til vores børn. Den er ikke et objekt for sociale eksperimenter – der skal værnes om den. Dette værn er Fort Europa. Derfor; kom venner, lad os sammen rejse fæstningen, lad os bygge Fort Europa!