Selvhadets gruppekrammere
Alternativets rejsedronning, Carolina Magdalene Maier, demonstrerede i dag sin kosmopolitiske foragt for danskerne. I en artikel i Berlingske om de enorme integrationsproblemer, som der er kommet for dagens lys for nyligt, gav hun dansk kultur dødskysset:
”Selvfølgelig kommer vores børn til at vokse op i et andet samfund, og de danske traditioner vil måske ikke være så dominerende. Men er det et problem? Det synes vi ikke.”
De nye tal viser, at 3. generationsindvandrere klarer sig lige så dårligt som 2. generation. Samtidigt er andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget betragteligt hurtigere, end man havde ventet, og den vil fortsætte med at stige, hvis ikke vi ændrer kurs. Befolkningsudskiftningen er virkelighed, og med den nye befolkning kommer andre skikke og vaner naturligvis også. Sagt med andre ord: fremmed kultur bliver normen.
Vi bør værne om det vi har
Men når fremmed kultur bliver normen, og det danske folk og deres kultur fortrænges, så uddør den danske kultur. For der findes ikke andre steder, hvor den kan leve. Hvis ikke danske traditioner dominerer her, så mister vi dem, og har vi først mistet dem, er de væk for evigt.
I en globaliseret verden, er det ekstra vigtigt, at vi værner om vores folk og vores kultur. Når der er pres på kulturen som resultat af masseindvandring og grænseoverskridende kapitalisme, så er vi nødt til, i endnu større omfang at dyrke det vi har. For hvem gider at bo i et Danmark bestående af kebabshops og 7-Eleven butikker? Et sted,hvor vi har revet de sidste rødder op?
Maier ser anderledes på det. For hende er globaliseringen en ustoppelig kraft,og nå ja, hvis det skulle betyde destruktionen af det danske folk, hvad så? Det har hun kun skuldertræk til overs for. Bag sådan en udtalelse må der ligge et stort had til sine egne. En foragt for det ”provinsielle”, og en kærlighed til det der ikke er ens eget, det fremmede, det internationale.
Selvhadende flippere
Bag Alternativets hippiefloskler, gruppekrammere og rundkredspædagogik gemmer der sig en destruktiv kraft. Kosmopolittens rodløshed og hadet til eget ophav gør, at de ikke ser nogen værdi i danskerne eller vores kultur. Det er bare mere spændende med spraglede farver, varme krydderier og inciterende toner. For hvor dejligt er det ikke at føle sig som en ægte verdensborger i en multikulturel smeltedigel? Det er værd at ofre et folk og tusinder af års kultur for.
Alternativet propaganderer for selvhadets ideologi. Noget som allerede har kostet os så meget, dengang man sagde, at indvandring ikke kunne begrænses, at globaliseringen ikke kunne stoppes, og vi bare skulle få det bedste ud af det. De senere år har vist, at det ikke var tilfældet. Vi kan gøre noget for at stoppe masseindvandringen; globaliseringen er ikke en naturlov, men noget vi selv sætter grænserne for.
Vi har brug for, at dansk kultur er den dominerende kultur. Vi har brug for, at det danske folk har et sted, der først og fremmest er deres. I stedet for at forsøge at destruere vores land og kultur, anbefaler vi, at Carolina Magdalene Maier tillader sig selv en sidste CO2-udledning og flyver langt væk, så hun kan nyde de fremmede traditioner dér, hvor de rettelig bør dominere: i fremmede lande.