Vi bestemmer selv hvem vi lukker ind – Ikke EU
EU-domstolen skal senest efter sommerferien tage stilling til en sag om familiesammenføringer. Hvis EU-domstolen dømmer imod Danmark, vil det have alvorlige konsekvenser for Danmarks udlændingepolitik. Derfor bør danske politikere garantere, at de vil arbejde for at Danmark ikke skal efterleve dommen. Det bør de garantere nu, inden et folketingsvalg.
Hvad handler sagen om?
Det væsentlige er om EU-domstolen anerkender det man kalder ”tilknytningskravet”. Når familiesammenføringssager skal vurderes i Danmark, lægger man vægt på det såkaldte ”tilknytningskrav”. Det er en vurdering af, om personer har mere tilknytning til Danmark end til deres hjemland. Men fordi Tyrkiet siden 1960’erne har haft en associeringsaftale med EU, betyder det at kravene til tyrkiske migranter muligvis skal lempes.
Hvis EU dømmer imod Danmark, vil det altså have enorme konsekvenser for vores udlændingepolitik.
Hvad er konsekvenserne hvis Danmark taber?
Hvis Danmark taber sagen, kan det betyde at 8.000 eller måske flere sager om familiesammenføring skal gå om.
Det drejer sig først og fremmest om herboende tyrkere, men hvis Danmark taber, kan det betyde, at mange flere sager kan gå om. Fordi man ikke må forskelsbehandle, vil folk fra fx Pakistan, Marokko eller andre steder potentielt også kunne få deres sager genoptaget. I værste fald vil det betyde, at Danmark er nødt til at lukke en masse migranter ind, som vi allerede har afvist. Reelt bliver det altså EU, der laver vores udlændingepolitik.
Det er op til politikerne om det kan stoppes
Selv om Danmark skulle tabe ved EU-domstolen, så er der en udvej. Danmark kan ganske simpelt nægte at følge EU-domstolens anvisninger og insistere på at bestemme egen udlændingepolitik. Det er noget de politikere vi vælger bestemmer. I år der folketingsvalg, men vi ved ikke hvilken holdning mange af de politiske partier har i forhold til denne sag.
Vil de følge EU-domstolens anvisninger eller ej?
Generation Identitær synes, at borgerne har ret til at vide om vores politikere vil have EU til at bestemme vores udlændingepolitik. Derfor starter vi nu kampagnen: Vi bestemmer selv hvem vi lukker ind – ikke EU!
Du kan allerede nu hjælpe ved at skrive under her.
Og når du har skrevet under, så del denne artikel med dine venner.