Identitære aktivister var i dag i aktion foran den britiske ambassade for at kræve retfærdighed for 18-årige Henry Nowak, der forblødte i politiets varetægt efter at være blevet stukket ned af en migrant. Sagen har – sammen med en asylansøgers forsøg på halshugning af 44-årige Stephen Ogilvie på åben gade i Belfast forleden dag – sat det britiske samfund i kog. Så sent som i går gik det ud over en 17-årig pige i Burnley, da en migrant helt umotiveret løb hen og stak hende i halsen med en kniv. Generation Identitær kræver retfærdighed for de mange europæere, som er ofre for importeret dødsvold. Europæiske liv har betydning!

Foran den britiske ambassade i København
18-årige Henry Nowak blev i december stukket ned i Southampton af en migrant. Efter overfaldet forsøgte han at flygte, og da politiet endelig kom frem, anklagede gerningsmanden den unge Nowak for et racistisk overfald. Det britiske politi lagde ham straks i håndjern.
Nowak gjorde flere gange opmærksom på, at han ikke kunne trække vejret, og at han var blevet stukket, hvortil den ene betjent svarede: »Det tror jeg ikke, at du er, kammerat.«

Det er næppe tilfældigt, at Nowak døde i politiets varetægt. Hvis man kender til britisk politi, vil man vide, hvilket institutionaliseret selvhad der findes i korpset.
Rotherham-sagen, hvor mere end 1.400 helt unge britiske piger blev systematisk voldtaget og misbrugt af pakistanere, viste en totalt berøringsangst og frygt for at blive beskyldt for racisme.
Da Black Lives Matter-demonstrationerne var på sit højeste, indvilligede det britiske politi i at deltage i det etnomasocistiske ydmygelsesritual, der består i at bøje knæet for den storkriminelle George Floyd. Det stod på i årevis.
Sagen med Henry Nowak, der ligger i håndjern og forbløder i politiets varetægt, fordi de har hørt ordet »racisme«, er et spejl på et samfund i en dyb krise. Et samfund med et indlejret selvhad. Den unge mand blev desværre offer for det britiske samfunds såkaldte »anti-racisme« og paranoia over racismeanklager.

Nowak-sagen er langt fra enkeltstående, selvom den er det tydeligste billede på den anti-europæiske dagsorden, der eksisterer i magtsystemet.
Tidligere på ugen forsøgte en asylansøger fra Sudan at skære halsen over på 44-årige Stephen Ogilvie midt på åben gade i Belfast. Han mistede sit ene øje.
Og så sent som i går blev en 17-årig pige fuldstændig umotiveret stukket i halsen af en migrant i Burnley.
Forrige år blev tre helt små piger myrdet af en migrant fra Rwanda på en danseskole i Southport. Endnu flere blev såret i hans blodrus.

I Generation Identitær kræver vi retfærdighed for de mange ofre og pårørende. Disse hændelser kunne have været undgået med remigration.
Vi kræver derfor omgående handling! Remigration redder liv. Europæiske liv har betydning!
