Identitære aktivister tog i dag forbi Christiansborg med blomster og chokolade til Samira Nawa for at ønske den radikale politiker god bedring og forsikre hende om, at der ikke er noget galt i ikke at være dansker. Man er ikke mindre værd af den grund.

Blomster og chokolade med ønsket om god bedring til afghaneren Samira Nawa
I løbet af den seneste uges tid har Samira Nawa været centrum i en debat om danskhed og identitet. Den radikale politiker udtalte, at hun var rystet over, at nogen formastede sig til at sige, at hun ikke er dansker, men afghaner.
I fortørnelsen ligger der en slet skjult forestilling om, at man automatisk skulle være et bedre menneske af at være dansker. Det er imidlertid ikke tilfældet. Ens menneskelige værdi afhænger ikke af ens etnokulturelle tilhørsforhold. Det er okay ikke at være dansk!

Generation Identitær ønsker Samira Nawa god bedring
For at opmuntre den radikale politiker tog identitære aktivister i dag forbi Christiansborg for at ønske hende god bedring og give hende blomster og chokolade, samt forsikre hende om, at det er helt okay ikke at være dansk.
I brevet skrev vi følgende:
“Kære Samira Nawa
Vi har fulgt den seneste tids debat om danskhed og identitet – og kan forstå, at det har været en rystende oplevelse for dig.
Vi ønsker at udtrykke vores medfølelse. Det er aldrig let at få udfordret sin selvforståelse – navnlig ikke i offentligheden.
Men vi vil gerne forsikre dig om, at der ikke er noget galt i ikke at være dansk. Et menneskes værdi afhænger ikke af dets etnokulturelle tilhørsforhold. Du er ikke mindre værd, blot fordi du ikke er dansker.
Vi håber, at de vedlagte blomster og chokolade kan være en lille opmuntring i en svær tid.
Ræk endelig ud til os, hvis du mangler andet.
God bedring, Samira!
Kærlige hilsner,
Generation Identitær”