Identitære aktivister foretog i dag en kunstinstallation på KØN – Gender Museum Denmark (tidligere Kvindemuseet, red.) i Aarhus. Blandt museets normnedbrydende værker, som blandt andet forestiller ammende mænd, hængte vi billeder op, som udgør et opbyggeligt alternativ, der hylder de klassiske kunsttraditioner. Hvor den moderne kunst forsøger at provokere med sin påtagede form – f.eks. ved at udstille afføring, rådne grise og kondomer – vælger vi en anden vej. Vi provokerer med skønhed, arv og reelt og opbyggeligt indhold. Vores værker bygger op frem for at rive ned; de forædler i stedet for at forarme. Derfor siger vi: Remigration er kvindekamp!

I værket ‘Remigration er kvindekamp – Kvinde, Kend Din Arv‘ illustrerer kunstneren Mette Marie en stolt kvinde, der omfavner sin kultur og sit kontinent
Kvindemuseet Køn er et epicenter for de mest radikale og undergravende strømninger i Danmark. De er blandt andet kendt for udstillinger som Køn, kamp og klimakrise, Køn og seksualitet i børns tegninger og En interaktiv udstilling om dynamisk køn.

Nikita Nielsen viser i værket ‘Kvinde, kend dit land‘, hvad vi har at kæmpe for: familien, vores folk og det smukke danske landskab
Med udstillingerne formidler museet normopløsende udsagn – eksempelvis påstanden om, at mænd kan føde børn. Generation Identitær tager sagen i egen hånd og viser, at kunst bør være opbyggeligt og meningsfuldt frem for hæsligt og nedbrydende.
Kvindemuseets provokunst er et forsøg på at nedbryde vores normer og traditioner. Når det hævdes, at mænd kan føde børn, er det ikke blot en provokation mod virkeligheden, men et målrettet forsøg på at nedbryde Europas moralske fundament. Museet retter med deres kunst et våben mod vores historie, værdier og fælles identitet, som de forsøger at nedbryde.

Uwe Max Jensen bidrog også til kunstinstallationen med maleriet ‘Friheden fører folket: remigration nu!‘
Generation Identitær viser med denne nye kunstinstallation, at der findes et opbyggeligt alternativ til kvindemuseets normnedbrydende udstillinger. Vores kulturarv og kunsttraditioner er for vigtige til at blive reduceret til progressive eksperimenter og samfundsundergravning.
Det er tid til at genopdage vores rige og smukke arv og at huske på, hvem vi er.

I værket ‘Kvinde, kend din udskiftning‘ viser Nikita Nielsen en dystopisk fremtid for danske kvinder, hvis befolkningsudskiftningen ikke afværges
Hvor den moderne kunst forsøger at provokere med sin påtagede form – f.eks. ved at udstille afføring, rådne grise og kondomer – vælger vi en anden vej.

Vi provokerer med skønhed, arv og reelt og opbyggeligt indhold. Vores værker bygger op frem for at rive ned; de forædler i stedet for at forarme. Derfor siger vi: Remigration er kvindekamp!
