Med røg, romerlys og banner indtog identitære aktivister i dag et af Fredericias vartegn. På toppen af Det Hvide Vandtårn krævede ungdommen politisk forandring i form af remigration!

På få år er vi gået fra, at talen om remigration var noget, der blev forsøgt udskammet og afvist, til, at vi i dag ser politiske partier i Danmark såvel som resten af Europa, der aktivt anvender remigration i deres kommunikation til vælgerne, samt formulerer realpolitik med udgangspunkt i dét begreb. Selv mainstream-pressen er begyndt at tale positivt om remigration som en mulighed.

Med andre ord: Remigration er på alles læber for tiden, og løsningen på årtiers skadelig masseindvandring har aldrig været tættere på!

Vi tilhører formentlig den sidste generation, der har mulighed for at sikre remigration og dermed forhindre den befolkningsudskiftning, som er i færd med at ændre Europa for altid. De beslutninger, vi træffer i disse år, vil forme det samfund, vores børn og børnebørn skal vokse op i.

Vi befinder os ved en afgørende skillevej, hvor Danmarks og Europas fremtid står på spil. Enten ser vi passivt til og lader de demografiske forandringer ændre vores land og civilisation for altid – og ellers vælger vi en ny kurs og gør op med årtiers fejlslagen politik og tro på multikulturalisme.
Den patriotiske ungdom har taget stilling. For os er sagen klar: remigration nu!
Gør en forskel for din fremtid ved at skubbe på den udvikling, som er i gang. Bliv aktiv i dag!
