LOADING

Type to search

Aktivisme

Stop den store udskiftning!

Morgentrafikanterne på Nørrebro spærrede øjnene op her til morgen, da identitære aktivister hejste et banner, hvorpå der stod ”Stop den store udskiftning!” på Nørrebro Station, og dermed indtog den ”mangfoldige” bydel. Nørrebro er et af de områder i København, hvor der er flest ikke-vestlige migranter og efterkommere, så netop her er udskiftningen af den danske befolkning særligt fremskreden. Hele vores land kan komme til at se sådan ud, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Danmark er værd at bevare, og derfor synes vi at du skal stemme mod befolkningsudskiftningen d. 5. juni.

Lad ikke Danmark blive som Nørrebro og Nordvest

Nørrebro Station ligger lige på grænsen mellem Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter. Begge områder har en høj andel af ikke-vestlige migranter og efterkommere. I de seneste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik, udgjorde gruppen 18 % af beboerne på Nørrebro og hele 23 % af beboerne i Nordvestkvarteret. Dermed topper disse to områder, når det kommer til ikke-vestlige migranter og efterkommere.

Går man en tur i områderne, er det tydeligt, at det, der engang var et dansk arbejderkvarter ikke længere ligner Danmark, som man kender det. Det der omtales som ”mangfoldighed” dominerer områderne og den ene shawarma-bar efter den anden, der serverer præcist det samme mad, fylder i byrummet. Overalt ser man folk i fremmede gevandter, der taler på sprog, der hører hjemme i lande langt væk fra Europa.

Moskeerne ligger tæt og der er liv på gaden når der er fredagsbøn, og butikkerne minder om de bazarer vi kender fra varmere himmelstrøg. Det var i moskéen at der blev stiftet den fred i bandekonflikten for nogle år siden, som de danske myndigheder ikke kunne opnå. Her rækker dansk lov og autoritet ikke ind.

Du kan tage til området og se det selv. Se hvor fremmed det er, og husk at der er tale om under 25 % migranter og efterkommere. Mere skal der ikke til, før det hele er forandret og det danske er fortrængt.

Derfor valgte vi at udføre vores aktion i dag på Nørrebro Station. Resten af Danmark skal aldrig blive som her.

Befolkningsudskiftningen er i gang

Andelen af ikke-vestlige migranter og efterkommere er kun steget siden masseindvandringen startede. I 1980 udgjorde de 1% af den danske befolkning, i 2019 er andelen oppe på 8,8% – udviklingen sker over en årrække, men det går kun en vej og forandringen er tydelig i det danske samfund.

Hvis vi bare ser på perioden fra 2015 og til i dag, hvor Løkke-regeringen har været ved magten, er gruppen af ikke-vestlige steget med mere end 83.000. Allerede i 2018 nåede vi det antal af ikke-vestlige, som Danmarks Statistik havde projiceret at vi ville nå i år 2050 – altså 32 år før forventet.

Ser vi på de sidste 30 år, er der tale om en femdobling i absolutte tal: 1988 var der 95.025 ikke-vestlige i Danmark. I 2018 var der 493.468. Ligegyldigt, hvordan vi vender og drejer det, er der tale om voldsomme demografiske ændringer – Det er det vi kalder for en befolkningsudskiftning. Det er det vi arbejder for at stoppe.

Læs mere om befolkningsudskiftning her.

Remigration – det er muligt!

Løsningen på befolkningdsudskiftningen er remigration – En lang række tiltag, som tilsammen skal gøre det muligt at hjemsende de mindst ønskede migranter, så som de kriminelle, der hærger vore gader, og motivere dem, som egentlig ikke ønsker at leve i Europa til at rejse hjem frivilligt. Danmark og Europa er vores hjem, her skal vor egen kultur være den ledende, her skal vore børn og oldebørn bo. Derfor skal udviklingen for første gang siden masseindvandringens begyndelse vendes, så andelen af ikke-vestlige migranter er faldende i stedet for stigende.

De gode nyheder, er at det godt kan lade sig gøre. Hvis vi har viljen til det.

Generation Identitær kræver:

Asylstop nu!

Remigration nu!

Stop den store udskifting!

Tags:
Previous Article
Next Article