LOADING

Type to search

Aktivisme

Ballade i bussen – Den nye normaltilstand?

I årevis har der været problemer i bybusserne i Aarhus. Unge indvandrere hærger busserne, med rygning, vold og trusler. Både politikere og busselskabet accepterer dette som den nye normaltilstand i Aarhus og Danmark. Det gør vi ikke. Derfor har aktivister fra Generation Identitær i dag sat skilte op i nogle af de hårdest ramte busruter, for at minde om, at vi ikke skal acceptere unge med migrantbaggrund, der hærger.

Særligt busserne omkring Brabrand og Viby har været plaget af “ballademagere”. Det er dog ikke et isoleret problem, og det sker jævnligt på de fleste busruter i Aarhus, at der er kaos og utryghed.

Alt dette er ikke nogen nyhed for dem, der tager busserne, eller bor i områderne. Men hvis man lytter til politikerne er det et problem der pludselig er eskaleret, busselskabet mener slet ikke, der er et problem.
Grupper af unge mænd ryger, larmer og hører høj musik i busserne, og buschaufføerrne og almindelige passagerer bliver truet, spyttet på, og oplever endda at blive slået, eller at der bliver taget kvælertag på dem. 

I lørdags fik en buschauffør nok, og truede med at tilkalde politiet, hvis “ballademagerne” ikke forlod bussen. Det var “gruppen af unge mænd” ligeglade med, og det var først da flere passagerer stod sammen og hjalp chaufføren, at de fik stoppet deres hærgen.

Efter den episode har politikerne og busselskabet endeligt ladet høre fra sig. Fra byrådet har både Gert Bjerregaard (V), Knud Mathisen (DF), og Rådmand Thomas Medom (S) udtalt sig.   De har blandt andet sagt, at problemet nu er eskaleret og ude af kontrol, så derfor vil de vil have et privat vagtværn til at bevogte busruterne. Ingen af dem vil dog selv tage ansvar for, at problemet nu er blevet så stort. I stedet mener de at det må være nogle andres ansvar, enten forældrenes eller busselskabet – men bestemt ikke politikernes. 

Hos busselskabet synes HR-Chef Bjarne Larsen heller ikke, at det er deres ansvar, at det er sikkert og trygt at køre med bus. Han mener, at det må være forældrene, skolerne og kommunens ansvar.

Ingen vil altså tage ansvaret for, at aarhusianere ikke længere trygt kan tage bussen. De vil dog alle gerne virke handlekraftige, nu hvor problemet igen er i medierne. De foreslår dog ingen reelle løsninger. Både politikerne og busselskabet accepterer således, at kaos og hærgen i busserne er den nye normaltilstand. 

Hvis man indsætter vagter i busserne, løser man ikke problemet – for problemet er et udtryk for en forandring, som sker i hele vores samfund.
Man skal tage fat ved roden af problemet – de voldsomme demografiske forandringer, som Danmark har gennemgået de sidste mange år. Almindelige aarhusianere, og resten af Danmark, skal ikke acceptere at migranter og deres efterkommere hærger og spreder kaos, hverken i eller uden for busserne. 

Der er ikke brug for vagter, bekymringer eller samtaler mellem skoler, forældre og kommunen. Der er brug for remigration, nu!

Tags: